OM IKONER

Det omvendte perspektiv

Ved ikonmaleri undgår man bevidst at danne et billede med perspektiv, hvor forsvindingspunktet ligger inde i billedet. I stedet er forsvindingspunktet flyttet frem foran billedet, hvilket betyder, at beskueren befinder sig lige midt i det. På den måde er det ikke beskueren der betragter et objekt, men omvendt; det er Gud der ser og rækker ud.

Denne maleteknik finder jeg dybt fascinerende, og selvom alle gode ikoner har sin egen ret, og klarer sig fint ‘alene’, er der en idé jeg ikke har kunnet få ud af hovedet; på samme måde som jeg engang lavede malerier, der bestod af mindre malerier (brikker) og et større maleri holdt sammen af et mønster til ét stort maleri, hvor hver enkelt brik også kunne fungere alene, kan jeg ikke få den idé ud af hovedet, at jeg vil udvide ikonbilledet med et abstrakt maleri og skabe endnu et skridt længere ind i billedet, hvor flere døre kan åbnes. Eller måske åbne mulighed for, at billedet går ind i beskueren...